Alsiano A/S søger en QA & Sustainability Manager, som vil spille en central rolle i vores kvalitets- og bæredygtighedsarbejde. Du får ansvaret for at vedligeholde og udvikle kvalitetssystemer samt sikre, at vores produkter og processer lever op til gældende lovgivning og kundekrav – både nationalt og internationalt.
Du kommer til at arbejde med et bredt udvalg af ingredienser og råvarer til fødevarer, farmaceutiske produkter, kemiske løsninger og produkter til personlig pleje. I tæt samarbejde med kollegaer, leverandører og kunder vil du bidrage til at sikre høj kvalitet, dokumentation og compliance på tværs af værdikæden.
Kvalitetsområdet er i hastig udvikling, og du skal være klar til at navigere i en hverdag præget af øgede krav til dokumenteret bæredygtighed (ESG), regulatoriske krav, samt kompleks EU-lovgivning.
Du vil desuden have et nært samarbejde med kvalitetsafdelingen i vores datterselskab Kryta i Roskilde – en producent af krydderiblandinger til fødevareindustrien, som er FSSC 22000-certificeret.
Arbejdssted: Alsiano i Birkerød, med én fast arbejdsdag om ugen hos Kryta i Roskilde.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte adm. direktør Anders Hager på telefon +45 82 30 00 26. Ansøgning og CV sendes til job@alsiano.com. Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.
Alsiano A/S er en specialiseret distributør af ingredienser og tekniske råvarer til fødevarer, farma, personlig pleje, kemi og industri. Vi har eksisteret siden 1957 og har gennem årtier opbygget en stærk position på de nordiske markeder. Vores hovedkontor ligger i Birkerød, og vi opererer primært i Danmark, Sverige, Norge og Finland.
Vi lægger stor vægt på et sundt og inkluderende arbejdsmiljø med fokus på trivsel, respekt og work-life balance. Vi har et aktivt trivselsudvalg og tilbyder en række sundhedsfremmende initiativer.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte adm. direktør Anders Hager på telefon +45 82 30 00 26. Ansøgning og CV sendes til job@alsiano.com. Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.